Beskæring af hæk.


Hække er en god måde at indramme haven på, men de forskellige hække kræver forskellig vedligeholdelse og beskæring. Mange anvender stedsegrønne buske og hække, da de giver en dejlig, grøn indramning af haven – selv når de orange farver og den hvide sne lægger sig hvidt over resten af bedene i vinterhalvåret. De fleste stedsegrønne buske og hække (taks, buksbom, kristtorn, thuja, laurbær, liguster, mahonie, stedsegrøn benved, ædelgran, cotoneaster m.fl.), kan beskæres hårdt i perioden marts – juni. Andre stedsegrønne buske (enebær, cypres, gyvel hvidgran, rødgran m.fl.) tåler ikke en hård beskæring. Her får du en gennemgang af beskæringsprocessen af nogle af de mest almindelige anvendte stedsegrønne hække i Danmark. Tryk på linket herunder for at hoppe direkte ned til den ønskede sort, eller læs om dem alle ved at kigge længere nede på siden.